Fredensborg slots have Marts 2014

Som den glade amatør fotograf jeg er, elsker jeg 

at tage ud i naturen og rundt og se serværdigheder.

Denne tur går til Fredensborg slots have,

 en dejlig lun forårsdag.

Turen starter ned gennem alleen,
humøret er allerede højt.

Elsker alt hvad der er ved naturen, også de små ting
som er meget fine når man kigger lidt nærmere.

Så er jeg nået ned til Nordmandsdalen, som stammer
helt tilbage til 1700 tallet.
Her står 70 statuer
bestående af norske og færøske
fisker, bønder, koner og andet godt folk.
Det var den gang meget usædvanligt, at man
afbildede helt almindelige mennesker.
De er senere blevet rekonstrueret, efter tidens
ubarmhjertelige tand.

Videre rundt finder jeg disse svampe,
syntes det er meget fascinerende den måde
naturen kan forme sig på.

Man bliver helt forårs kulret af solen skinner
fuglende kvidre, i træernes skallede kroner.
Så ved man bare sommeren snart er på vej.

En lidt sjov og meget afpillet træ,
som bare stå og  skuer ud over vandet.

En hyggelig bro, hvor man kan sidde og slappe af,
og få tankerne lidt væk for en stund,
eller bare nyde et stille øjeblik.

Jeg vælger dog efter at have stået et øjeblik,
at lægge mig ned for at få et billede fra en helt anden vinkel.

Her ses Tehusene.
Som også stammer tilbage til 1700 tallet,
det ene blev brug som køkken,
det andet til tjenestefolkene,
som skulle varte herskaberne op.

Hvor skønt det end er at slappe af ved vandet, hvilket jeg
virkelig holder meget af, må jeg videre.
Der er nu kommet flere, for at nyde en formiddags tur
rundt i haven.

Selv om der ikke på nuværende tidspunkt,
er mange blade på træerne, nyder jeg turen
fulde drag.

Igen er jeg blevet draget ned til vandet,
hvor solens stråler danser så smukt i de små bølger.

Væltede træer, kan også skabe et
anderledes perspektiv.

Mellem træer og siv fangede jeg en svane,
i færd med at pudse sine smukke fjerdragt.
Betragter den et øjeblik, alt i mens
jeg tænker, hvor imponerende smidig den er
med sin lange hals.

Tager man et kig på naturens enkle ting og nok få de
fleste af os, meget kedelige.
Men giver man sig tid, og kigger nærmere så syntes
jeg at selv de kedelige ting kan være meget flotte i sin
enkelthed.

Tag foreksempel disse mos beklædte sten, som man normalt
bare går forbi.
Men er man som jeg og andre fotografter,
så kan man finder perspektiver i næsten alt. 

Bare et hyggeligt billede tilbage gennem alleen.

Så nåde turen tilbage til selv slottet, efter en dejlig
tur rundt i haven.

Jeg syntes de små skilderhuse er enormt
hyggelige, men havde nu håbet på at få en livgarder
med på billede, med det må vist blive til en tur til
Amalienborg ved lejlighed.

Jeg ved godt jeg har en livlig og til tider,
en tosset fantasi.
Men jeg syntes nu altså, det ligner slottet er blevet
invaderet af en kæmpe robot, som prøver at falde i et med
bygningen. 

Her går grænsen så for, hvor langt man må
gå ind i gården, som besøgende til slottet.

Det er nok ikke her, man skal tage sig et hvil, man vil nok
hurtigt komme på stikkerne igen.

Bygningerne her ligger tæt op ad slottet.

Her slutter min tur, for denne gang.
Dog ikke med lys i lugten, men en hyggelig
gammel stil.
Håber i har nydt turen rundt,
 måske fået en afstressende
stund.
Nyd foråret, fugle kvidder
og de små ting i livet.

Asserbohus inden nedrivning Feb.2015

      Det er med vemod i hjertet at gå en en sidste tur rundt på asserbo, som gammel elev i årene 94/95/96 mens der endnu var efterskole.

Med mange sjove, spændende og fantastiske gode minde med i rygsækken, tager jeg en sidste tur rundt med kameraet, for at forevige de sørgelige rester, inden det svinder ind kun til minder.

Jeg må indrømme at det gør mig trist til mode at tænke på det hele er godt i gang med at blive revet ned til grunden, for at der kan blive bygget nye luksus sommerhuse.

               

                   

Min runde starter i barakkerne som for i tiden har været klasseværelser både for friskolen
og senere efterskole.
gulvende sejler i vand fra de utætte  lofter og ødelagte vinduer. 

Et af lokalerne som blev anvendt til fysiklokale
bar tydeligt præg af at det havde stået tomt meget længe.

Husker tydeligt at sidde der bagerst og prøve at høre efter hvad der blev sagt.

På trods af det har stået tomt gennem lang tid er der trods alt
ikke helt ubeboet.

Hmmmm.....det har vist set sine bedre dage.....

Fandt nogle gamle billede og tænkte at jeg ville se om de kunne reddes på trods
af de havde fået meget fugt, efter megen besvær fik jeg åbnet rammerne
de var i og kigget nærmere på dem enkelte kunne reddes men
meget få.

Turen gik videre rundt det gamle cykelskur, taget havde dog set sine bedre dage.

Hovedbygningen, hvor man kan se nogen af de ødelagte vinduer og en meget forfalden
trappe ved gavlen.

Mellem bygningen som har huset friskole elever samt efterskole elever senere.

Allerede her kan man se hvor meget bevoksning der er blevet fjernet.

Det sidste der stod tilbage på denne side af grunden var dette lille
Pandekagehus / legehus med sine mange illustrationer af
 H.C. Andersens eventyr.

Bagsiden af Asserbo, hvor alt er væk på nær det lille legehus,
kan man skimte det nye byggeri 

Bagsiden af Asserbo, inden jeg går indenfor.

Jeg er nu gået indenfor, ovenover den oprindelige hoveddør
kan man se navnet på den person der byggede Assebo i sin tid.
  

Der går rygter om at gelænderet på denne trappe oprindeligt stammer
fra Nyhavn 67, hvor H.C. Andersen har boet på 2 sal.
Det og et par andre forfaldne indvendige detaljer vil blive taget ned og bevaret,
inden resten af bygningen bliver jævnet med jorden.

Noget af udsmykningen op langs den gamle
trappe.

Her ses gelænderet mere tydeligt.

Trods mine mange år på Asserbo, både som elev og senere gæst,
har jeg først nu opdaget dette rum.
dog kan det undre mig meget at en så nysgerrig person
jeg er, at jeg ikke havde set det før.

Den gamle fælles sal, som også har mange minder med sig, i form
af div. engagementer.
I tiden hvor der var hotel har der været åbent loft så man kunne se op til værelserne.
Dette har jeg set på gamle fotos, fra den tid. 

Over flere af dørene i fælles salen er der udsmykninger i samme
stil som denne dog mere eller mindre forfaldent.

Det gamle køkken,
Står et øjeblik og tænker på alle de morgner jeg har tilbragt med
at bage friske boller til mine skolekammerater.
Dog syntes jeg
 her er meget trist og dystert, så jeg går videre.

En meget gammel
elinstallation.

Spise kammeret i køkkenkælderen.

Inden jeg går ud af køkkenet tager jeg et billede
af denne midlertidigt placeret inddørs pool.

Døren til pejsestuen, som os blev brugt
som tv stue.

Den gamle pejs
som jeg dog aldrig har set været i brug
dog tror jeg det kunne være enormt hyggeligt

Lærer gangen, som jeg har fanget i et
dystert øjeblik .

Fangede mig selv i et smadret spejl. 

Et af værelserne var vinduet næsten
 dækket til med en træplade
dog sneg solen sig ind i toppen. 

Her fik jeg et gensyn med et af de værelser jeg havde
boet på, jeg må indrømme
af minderne væltede ned over mig,
og en pludselig følelse af at jeg
stadig befandt mig tilbage til den tid som elev.

Et projekt som under tiden skulle blive et
moderniseret badeværelse, stod fuldstændigt
ufærdigt tilbage som sidst jeg
så det, for 15 år siden. 

Jeg er nu nået til 2 sal
jo længere jeg kommer op jo mere dystert
syntes jeg det bliver og rent spirrituelt
føgler jeg mig meget tynget.

Tilsyneladende har et par unge mennesker
hygget sig med at lave bål inddøre eller
måske forsøgs sig med at brænde det hele ned

Spindelvævet her er blevet temmelig
medtaget af soden  fra bålet i det nærliggende
værelse.

Et enkelt selvportræt kan det da
godt blive til.

På min færden rundt, opdaget jeg et gammelt
badeværelse, fra hotel tiden, som har været
gemt og glemt bag vægge, som
mange sikkert aldrig viste eksisterede.

Sidste etage er nu til inspektion,
her et loftrum som har været brugt til opbevaring
af skole materialer. 

Taget ud fra vinduerne på 3 sal.
Mellem bygningen.

Taget ud fra vinduet på 3
Barakkerne 

Taget ud fra vinduet på 3 sal
Bag containeren har de gamle
lærerbygninger befundet sig dem har
jeg desværre ikke nået at få billeder af
da de allerede var revet ned.

Stort set ingen af vinduerne på 3 sal var intakt,
og dem der var stod på helt åben.
 Derfor var gulvet
oversvømmet med vand  

På vej videre til det næste rum,
Faldt jeg over en gammel æske
fra en commodore 64
lidt sjovt at man stadig kunne finde så gamle ting.

Dette rum så dog ikke lige så trist ud som det tidligere
men stadig fugtigt og meget koldt. 

Taget ud af vinduet fra 3 sal
Mellem bygningen og dn bagerste barak.

På denne ende af mellem bygningen kan
man svagt antyde at der engang har stået en
trappe, som desværre bare faldt mere og mere sammen.

Her er jeg indenfor i mellembygningen.

Alle toiletterne rundt omkring var
fuldstændige ødelagte og spredt ud over det hele.

Så står jeg foran det hele og min tur rundt er
ved at nå til ende, mangler kun den sidste bygning aller bagerst.

På vej over til den sidste bygning, må jeg lige sunde mig
alle de minder jeg lige har været igennem
har været temmelig følelsesbetonet. 

Syntes det er trist at tænke på at inden for ganske få uger
er der intet tilbage en splinter nye luksus sommerhuse
ingen spor af gammelt hotel
intet spor af gamle elever
eller andet der mindes de gode gamle dage.

Også her var nedrivningen i fuld gang.

Til at starte med måtte jeg ikke gå ind da nedriverne
var i gang med at rive noget af taget ned, så de
sagde at jeg måtte vente til de var færdige
på grund af nedstyrtnings farer.

Det er så poolen som i daglig omtale gik under navnet
"det forvokset badekar"
Det var ikke meget glæde jeg havde af det, i min tid som elev,
ofte var den utæt eller pumpen var ude af drift.

Men tilsyneladende fungerede det fint
som losseplads.

Affalf fra poolen.

Affald fra poolen

Her er der blevet spillet alt lige fra stikbold
til inddørs hockey  o.m.m

Lidt forbavset blev jeg da jeg nået til det sidste rum, alt stod præcis
som da jeg var elev for godt 21 år siden, dog var der tilføjet to
ekstra maskine af ældre dato i form af step/ro maskiner.







Det må jo så siges at være et sidste og afsluttende kapitel på Asserbohus
historien, som i manges hjerter vil leve videre.
Husk at minder ikke kun ligger i mursten og træ
men ligger og lever videre i hver og en af os.